Tag sporten med på festivalen
Selvom festivalen mest af alt handler om at feste med vennerne og høre en masse god musik, så vil der også være timer, hvor tiden skal slås ihjel, og hvor det er vigtigt at have noget at give sig til. Derfor kigger denne blog på, hvordan man kan tage sin sportsinteresse med på festival.
Når musikken spiller, blodet pumper, og alkoholen tager fat, så glemmer man ofte tid og sted, og man lever egentlig bare i nuet med sine venner og andre festivalgæster. Det kan være et højdepunkt på året, hvor alt andet er ligegyldigt, og man ikke savner ret mange ting, fordi man føler, man har det hele.
På en festival kan det dog også ske, at man ligger med tømmermænd i teltet og bare har brug for at koble fra alene, imens man langsomt samler kræfter til at stå op og spise morgenmad med de andre, før festen igen starter. Måske har man bare lige brug for at læse bold.dk og opdatere sig på sportens verden, og det skal man selvfølgelig forberede sig lidt på.
Mobil og powerbank
Skal man have sin sport med sig på festival, så er mobilen selvfølgelig den bedste hjælper. De færreste har lyst til at hive større devices med sig, og derfor er mobilen lidt den eneste mulighed, man har. Det betyder selvfølgelig også, at man lige kan forberede sig lidt på festivalen ved at opdatere mobilen med de nødvendige ting.
Det kan være, man skal have købt sig et abonnement til tjenester, hvor man kan se highlights eller kampe live. Alternativt skal man måske bare lige have hentet sine apps, så man kan læse de nyheder, man har brug for og lyst til. Det er sådan noget, som er lidt sjovere at have gjort på forhånd, så man ikke skal bruge tid og strøm på undervejs.
Og nu vi er ved det med batteriet, så sørg for Guds skyld for at anskaffe dig en powerbank til festivalen. Der er ikke noget værre, end at man ikke kan fine sine venner, fordi mobilen er gået ud, så de ikke kan kontaktes. Det er heller ikke så fedt, hvis man konstant skal fokusere på, at man ikke må åbne sin app med nyheder, fordi man skal spare på strømmen. Derfor er det bedre lige at have forberedt sig lidt i forvejen.
Arranger sport med andre festivalgæster
Sport er også noget, man aktivt kan tage med på festivalen, og det kræver sådan set ikke meget mere end en fodbold eller en anden form for bold. Det er ofte ret populært, hvis man har en fodbold med, som ikke er sovset helt ind i øl eller punkteret, fordi man har brugt den lidt for meget til øl-bowling. Har man fodbolden med sig, er det nok nemt at finde folk, som er friske på en lille kamp, og det er samtidig en god måde at møde nye mennesker på. Sport er en god ice breaker, som kan være en form for opvarmning til festen.