3 musts til festivalerne i 2018
Vi danskere er vilde med festivaler, og der findes et hav af alternativer, hvis du gerne vil ud og opleve den danske sommer under åben himmel med dine bedste venner. Hvert år drager mange tusindende af sted, og hvert år glemmer en stor del af dem nogle vigtige ting, der lige gør festivalen lidt lettere.
Der er naturligvis rigtig mange ting, som er nødvendige for at overleve en festival såsom alkohol, telt og madras. Denne liste vil indeholde 3 must-haves, der rækker udover disse åbenlyse elementer.
4G internet
De fleste af os er efterhånden blevet afhængige af vores smartphones, hvor vi kan Snapchatte, sende messenger-beskeder og tjekke vores forskellige sociale kanaler. Vi kan simpelthen ikke undvære vores fix – og det behøver du heller ikke.
Men for at få den bedste mulige internetfart, når du befinder dig på de (ofte) øde steder, hvor disse festivaler bliver afholdt. Hos Waoo kan du få 4G i topkvalitet, der leverer varen.
Denne gode forbindelse er også nødvendig i forhold til det næste punkt:
Musikstreamingtjeneste i premium version
Festivaler er fyldt med musik konstant, og derfor skal du også kunne afspille, lige hvad du vil, når du vil. Derfor bliver du nødt til at have en premium version af en musikstreamingtjeneste, så du selv bestemmer til hver en tid – uden at skulle høre på reklamer eller andre irriterende ting.
Før festivalen bør du selvfølgelig forberede dig godt og grundigt og udarbejde en lang spilleliste, der varer i flere dage, så du bare kan plug-and-play, når du endelig sidder der med solen bagende på dig og en kold fra kassen i hånden.
Du kan læse lidt mere om de forskellige tjenester og diverse fordele samt ulemper på taenk.dk her.
En ordentlig power bank
I tråd med de to forrige punkter så kommer her det sidste punkt, der absolut er et must for alle festivalgængere med en smartphone.
Selv om vi elsker vores små Twitter-maskiner, så er der også bare én ting, som de ofte kritiseres for: Strømmen går fra 100 til 0 % på få timer.
Derfor bliver du simpelthen nødt til at have en power bank med dig, når du skal ud og feste i flere dage i træk.
De små smarte banks findes i mange forskellige størrelser, så du skal lige lave lidt forarbejde for at finde ud af, hvad der vil passe til dine behov. Du kan blive lidt klogere på nogle af de mest populære power banks igennem diverse gadgetblogs på nettet.