Sådan tackler du mad og drikke på festival

Udgifterne er mange, når man tager på festival, og nogle af de helt store er mad og drikke. Det er dyrt at spise godt, mens man er på festival, og man kan derfor være nødt til at vælge det fra, men det betyder ikke, at man skal være bange for at sulte. Det er helt oplagt og en meget brugt løsning at tage mad med hjemmefra, så man har noget at leve af, selv når pengene begynder at slippe op.

Det samme gælder drikkevarer. Disse priser er der også skruet godt op for på festivallen, og da det ikke er noget, man har lyst til at løbe tør for, kan man ligeledes tage drikkevarer med hjemmefra.

Mad du kan tage med hjemmefra

Går man ud fra at skulle købe sig til tre måltider om dagen i løbet af hele festivallen, skal man regne med at komme hjem til en bankkonto, der er kørt helt i bund. Mad fra madboderne på festivallen er dyr i forhold til hvad og hvor meget, man får for pengene, så det er en god idé at tage lidt mad med hjemmefra, så man ikke skal have dankortet frem, hver gang man er sulten.

Her er alt, der hedder dåse- og langtidsholdbar mad, vejen frem. Gode rationer af dåsetun, -makrel, -torskerogn og -leverpostej er ikke helt dumt at have med. Sammen med rugbrød og knækbrød har du noget nem mad, som mætter godt og er langt sundere end meget af den mad, du kan købe dig til i festivallens boder.

Frugt, grøntsager og andre snacks er også gode at have med. Æbler og gulerødder kan f.eks. godt holde sig friske hele ugen uden problemer. Tørvarer som nødder og kiks er gode som snacks, og når man er lidt småsulten.

Køb også alkohol på forhånd

Der er skruet godt op for priserne på festivaller, og da det ikke er en hemmelighed, at alkohol er noget, der bliver indtaget meget af, ender man hurtigt med at bruge rigtig mange penge på det, hvis man regner med at skulle købe det hele på stedet. Det kan altså godt betale sig at kigge diverse tilbudsaviser igennem for gode tilbud og penge at spare flere uger før, man tager afsted. Overvej også at køre en tur ned på den anden side af grænsen for at spare endnu flere penge ved at købe drikkevarerne i Tyskland. Man har godt nok lidt mere at slæbe på i starten af festivallen, når man tager mange af drikkevarerne med hjemmefra, men det er helt sikkert en beslutning, man vil ende med at blive glad for.

Gå på opdagelse i de mange madboder

Selvom det er praktisk at sørge for mad og drikkevarer hjemmefra, oplever man næsten ikke festivallen rigtigt, hvis man ikke får nogle spændende smagsoplevelser fra de mange boder, der er er at finde rundt omkring. Maden og drikkevarerne her er typisk i den dyre ende, men der skal selvfølgelig være plads til at lægge dåsemad og lunkne dåseøl til siden og spise et ordentligt og lækkert måltid indimellem. Der er alligevel også grænser for, hvor meget dåsemad man kan holde ud at spise i løbet af en uge.

Der er virkelig mange boder at vælge mellem. Nogle af dem nye og med helt nye koncepter, mens andre bliver stillet op hvert år og er en traditionsspise for erfarne festivalgæster, fordi de kun er at finde den ene gang om året. Der er masser af forskellige former for mad at smage på, så det er værd at glemme alt om dåsemad og rugbrød for en stund, og ofre hvad der skal til, for at få et rigtigt måltid indimellem. Uanset om du er på udkig efter klassiske retter som spaghetti eller flæskestegssandwich, eller om du har mod på at prøve noget helt anderledes, skal der nok være noget godt at sætte tænderne i.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *