Sådan holder du den perfekte forfest inden festivalen
Festival er en fantastisk begivenhed, hvor man kan hygge sig med alle ens venner og bekendte, mens man hører god musik og slipper de faste tøjler lidt. Der er noget unikt over at være samlet en masse mennesker, der har samme formål, og danskerne elsker festivaler så meget, at det nærmest er blevet en del af den nationale kultur at tage på festival.
Der er dog én ting ved festivaler, der er med til at sætte en stopper for festen, og det er prisen på alt fra mad til drikkevarer. Festivalpladsen er lidt af en dyr fornøjelse at opholde sig på, og derfor holder mange forfester for at få festen i gang, inden den rykker ud på festivalpladsen.
Brug tid på at skabe festlige rammer
Mange forfester er spontane og opstår mere eller mindre ud af det blå, og her kan det naturligvis være svært at planlægge den perfekte fest. Andre forfester er dog mere planlagte, og her kan det bestemt betale sig at bruge lidt ekstra tid og penge på at skabe festlige rammer, der får stemningen helt i vejret. Der er mange måder at løfte stemningen på, men én af dem er pynt og masser af sjove effekter, der kan give gæsterne et smil på læben.
Hvis man gerne vil skabe en unik forfest, så kan man bl.a. drage god inspiration for nogle af de ting, der er med til at gøre festivaler unikke – fyrværkeri og et kæmpe udvalg i konfetti og konfettikanoner. Måske er det lige voldsomt nok at starte et mindre fyrværkerishow op, men en god gang konfetti er med til at skabe stemning blandt alle festens gæster.
Sørg for ikke at løbe tør for drikkevarer
Hvis man har forpligtet sig til at stå for både fest og drikkevarer, inden man skal afsted på pladsen, så er det utroligt vigtigt, at man ikke løber tør for drikkevarer, inden folk er klar til at tage af sted. Det siger sig selv, at festen hurtigt ebber ud, hvis køleskabet er tomt, og derfor er det en god idé at købe lidt mere ind, end man forventer, der bliver drukket.
Udover rigelige mængder af drikkevarer, så er det også vigtigt, at man har et stort lager af både snacks og ikke mindst isterninger liggende, da det er nogle af de ting, der er træls at mangle, når forfesten er i gang. En forfest er kun så god og interessant, som man gør den til, og hvis man gør sig umage, så er der ingen tvivl om, at folk vil gå mod festivalpladsen i høj stemning bagefter.